Council for Ligurian Linguistic Heritage

Ligurian Council

DEIZE

Italian-Ligurian (Genoese) dictionary

decidere

tr. v.
  1. prendere una decisione

    deçidde [deˈsidˑe] ~ [deˈtʃidˑe]

    piggiâ a deçixon (de fâ qcs.) [piˈdʒaː a desiˈʒuŋ]

    dispoñe [disˈpuŋˑe]

    fissâ [fiˈsaː]

    il governo ha deciso di entrare in guerra

    o governo o l’à deçiso d’intrâ in guæra

    alla fine sua moglie ha deciso di accettare il lavoro

    in sciâ fin seu moggê a l’à deçiso d’açettâ o travaggio

    il giudice deciderà la pena nei prossimi giorni

    o giudiçe o deçiddià a peña inti giorni che vëgnan

  2. determinare, stabilire

    deçidde [deˈsidˑe] ~ [deˈtʃidˑe]

    fissâ [fiˈsaː]

    determinâ [detɛrmiˈnaː]

    i sindacati hanno deciso la data dello sciopero

    i scindacati an deçiso a dæta do sciòpero

  3. risolvere una disputa

    deçidde [deˈsidˑe] ~ [deˈtʃidˑe]

    resòlve [reˈsɔlve] (var. risòlve)

    sarà il tribunale a decidere chi ha ragione

    saià o tribunâ à deçidde chi l’à raxon

    il consiglio deciderà la questione entro la settimana

    o conseggio o deçiddià a costion drento da settemaña

  4. scegliere un’opzione tra più possibilità concrete

    çerne [ˈsɛːrne]

    non riesco a decidere che camicia comprare

    n’arriëscio à çerne che camixa accattâ

decidersi

pron. v.
  1. prendere una decisione

    deçiddise [deˈsidise] ~ [deˈtʃidise]

    piggiâ a deçixon (de fâ qcs.) [piˈdʒaː a desiˈʒuŋ]

    alla fine si è deciso a partire

    in sciâ fin o l’à piggiou a deçixon de partî

Learn more

Replacement of -ç- with Italianizing -c-

Today it is quite frequent, especially in informal speech, to replace Genoese forms in -ç- with Italianizing ones in -c-. Thus, for example, the genuine form çentro [ˈseŋtru] “center” is replaced with the Italianism centro [ˈtʃeŋtru], çerto [ˈsɛːrtu] “certain” replaced with certo [ˈtʃɛːrtu], etc.

In this dictionary, also in order to promote the recovery of genuine forms, those with -ç- are given, also considering that graphically they do not differ much from those which may occasionally have wider circulation, thus not creating reading difficulties even for those accustomed to the Italianized forms.

In line with this approach, it was decided to transcribe and present with -ç- even those forms that in pronunciation, at least historically, presented the realization -[s]- as opposed to -[tʃ]- of Italianizing origin, such as proçesso [pruˈsɛsˑu] “process” as opposed to processo [pruˈtʃɛsˑu] or soçietæ [susjeˈtɛː] “society” as opposed to societæ [sutʃeˈtɛː], even though in general usage the affricate consonant pronunciation has now become standard; the same applies to borrowings from other languages such as biçicletta [bisiˈkletˑa] “bicycle” (< from French bicyclette [bisiˈklɛt]).

Prefixes de-, des- and re-

As reported by E. G. Parodi, Studj Liguri, in «Archivio glottologico italiano», xiv, 1896, the Genoese prefixes de-, des- and re- lost the -e- and adopted the -i- due to the influence of Italian. For many decades now indeed difende, discorrî, risponde, etc. have replaced defende, descorrî, responde, etc. in spoken language. The forms with -e- are, however, still widely attested in literary written language.

In this dictionary, given its primarily didactic purposes (also aimed at recovering some of the more genuine forms, whenever they may interest users), only the forms with -e- are reported. The Italianized forms with -i- are nevertheless to be considered perfectly legitimate.

Conjugations

çerne

Indicative

Present

  1. mi çerno
  2. ti ti çerni
  3. lê o/a çerne
  4. niatri çernemmo
  5. viatri çernei
  6. liatri çernan

Imperfect

  1. mi çerneiva
  2. ti ti çerneivi
  3. lê o/a çerneiva
  4. niatri çerneivimo
  5. viatri çerneivi
  6. liatri çerneivan

Future

  1. mi çerniò
  2. ti ti çerniæ
  3. lê o/a çernià
  4. niatri çerniemo
  5. viatri çerniei
  6. liatri çernian

Subjunctive

Present

  1. che mi çerne
  2. che ti ti çerni
  3. che lê o/a çerne
  4. che niatri çernemmo
  5. che viatri çernei
  6. che liatri çernan

Imperfect

  1. che mi çernesse
  2. che ti ti çernesci
  3. che lê o/a çernesse
  4. che niatri çernescimo
  5. che viatri çernesci
  6. che liatri çernessan

Conditional

  1. mi çernieiva/çerniæ
  2. ti ti çerniësci
  3. lê o/a çernieiva/çerniæ
  4. niatri çerniëscimo
  5. viatri çerniësci
  6. liatri çernieivan/çerniæn

Imperative

  1. çerni ti!
  2. çernemmo niatri!
  3. çernei viatri!

Past participle

  1. m. s. çernuo
  2. m. p. çernui
  3. f. s. çernua
  4. f. p. çernue

Gerund

  1. çernendo
deçidde

Indicative

Present

  1. mi deçiddo
  2. ti ti deçiddi
  3. lê o/a deçidde
  4. niatri deçiddemmo
  5. viatri deçiddei
  6. liatri deçiddan

Imperfect

  1. mi deçiddeiva
  2. ti ti deçiddeivi
  3. lê o/a deçiddeiva
  4. niatri deçiddeivimo
  5. viatri deçiddeivi
  6. liatri deçiddeivan

Future

  1. mi deçiddiò
  2. ti ti deçiddiæ
  3. lê o/a deçiddià
  4. niatri deçiddiemo
  5. viatri deçiddiei
  6. liatri deçiddian

Subjunctive

Present

  1. che mi deçidde
  2. che ti ti deçiddi
  3. che lê o/a deçidde
  4. che niatri deçiddemmo
  5. che viatri deçiddei
  6. che liatri deçiddan

Imperfect

  1. che mi deçiddesse
  2. che ti ti deçiddesci
  3. che lê o/a deçiddesse
  4. che niatri deçiddescimo
  5. che viatri deçiddesci
  6. che liatri deçiddessan

Conditional

  1. mi deçiddieiva/deçiddiæ
  2. ti ti deçiddiësci
  3. lê o/a deçiddieiva/deçiddiæ
  4. niatri deçiddiëscimo
  5. viatri deçiddiësci
  6. liatri deçiddieivan/deçiddiæn

Imperative

  1. deçiddi ti!
  2. deçiddemmo niatri!
  3. deçiddei viatri!

Past participle

  1. m. s. deçiso
  2. m. p. deçixi
  3. f. s. deçisa
  4. f. p. deçise

Gerund

  1. deçiddendo
determinâ

Indicative

Present

  1. mi determino
  2. ti ti determini
  3. lê o/a determina
  4. niatri determinemmo
  5. viatri determinæ
  6. liatri determinan

Imperfect

  1. mi determinava
  2. ti ti determinavi
  3. lê o/a determinava
  4. niatri determinavimo
  5. viatri determinavi
  6. liatri determinavan

Future

  1. mi determiniò
  2. ti ti determiniæ
  3. lê o/a determinià
  4. niatri determiniemo
  5. viatri determiniei
  6. liatri determinian

Subjunctive

Present

  1. che mi determine
  2. che ti ti determini
  3. che lê o/a determine
  4. che niatri determinemmo
  5. che viatri determinæ
  6. che liatri determinan

Imperfect

  1. che mi determinesse
  2. che ti ti determinesci
  3. che lê o/a determinesse
  4. che niatri determinescimo
  5. che viatri determinesci
  6. che liatri determinessan

Conditional

  1. mi determinieiva/determiniæ
  2. ti ti determiniësci
  3. lê o/a determinieiva/determiniæ
  4. niatri determiniëscimo
  5. viatri determiniësci
  6. liatri determinieivan/determiniæn

Imperative

  1. determina ti!
  2. determinemmo niatri!
  3. determinæ viatri!

Past participle

  1. m. s. determinou
  2. m. p. determinæ
  3. f. s. determinâ
  4. f. p. determinæ

Gerund

  1. determinando
dispoñe

Indicative

Present

  1. mi dispoño
  2. ti ti dispoñi
  3. lê o/a dispoñe
  4. niatri disponemmo
  5. viatri disponei
  6. liatri dispoñan

Imperfect

  1. mi disponeiva
  2. ti ti disponeivi
  3. lê o/a disponeiva
  4. niatri disponeivimo
  5. viatri disponeivi
  6. liatri disponeivan

Future

  1. mi disponiò
  2. ti ti disponiæ
  3. lê o/a disponià
  4. niatri disponiemo
  5. viatri disponiei
  6. liatri disponian

Subjunctive

Present

  1. che mi dispoñe
  2. che ti ti dispoñi
  3. che lê o/a dispoñe
  4. che niatri disponemmo
  5. che viatri disponei
  6. che liatri dispoñan

Imperfect

  1. che mi disponesse
  2. che ti ti disponesci
  3. che lê o/a disponesse
  4. che niatri disponescimo
  5. che viatri disponesci
  6. che liatri disponessan

Conditional

  1. mi disponieiva/disponiæ
  2. ti ti disponiësci
  3. lê o/a disponieiva/disponiæ
  4. niatri disponiëscimo
  5. viatri disponiësci
  6. liatri disponieivan/disponiæn

Imperative

  1. dispoñi ti!
  2. disponemmo niatri!
  3. disponei viatri!

Past participle

  1. m. s. dispòsto
  2. m. p. dispòsti
  3. f. s. dispòsta
  4. f. p. dispòste

Gerund

  1. disponendo
fissâ

Indicative

Present

  1. mi fisso
  2. ti ti fissi
  3. lê o/a fissa
  4. niatri fissemmo
  5. viatri fissæ
  6. liatri fissan

Imperfect

  1. mi fissava
  2. ti ti fissavi
  3. lê o/a fissava
  4. niatri fissavimo
  5. viatri fissavi
  6. liatri fissavan

Future

  1. mi fissiò
  2. ti ti fissiæ
  3. lê o/a fissià
  4. niatri fissiemo
  5. viatri fissiei
  6. liatri fissian

Subjunctive

Present

  1. che mi fisse
  2. che ti ti fissi
  3. che lê o/a fisse
  4. che niatri fissemmo
  5. che viatri fissæ
  6. che liatri fissan

Imperfect

  1. che mi fissesse
  2. che ti ti fissesci
  3. che lê o/a fissesse
  4. che niatri fissescimo
  5. che viatri fissesci
  6. che liatri fissessan

Conditional

  1. mi fissieiva/fissiæ
  2. ti ti fissiësci
  3. lê o/a fissieiva/fissiæ
  4. niatri fissiëscimo
  5. viatri fissiësci
  6. liatri fissieivan/fissiæn

Imperative

  1. fissa ti!
  2. fissemmo niatri!
  3. fissæ viatri!

Past participle

  1. m. s. fissou
  2. m. p. fissæ
  3. f. s. fissâ
  4. f. p. fissæ

Gerund

  1. fissando
piggiâ

Indicative

Present

  1. mi piggio
  2. ti ti piggi
  3. lê o/a piggia
  4. niatri piggemmo
  5. viatri piggiæ
  6. liatri piggian

Imperfect

  1. mi piggiava
  2. ti ti piggiavi
  3. lê o/a piggiava
  4. niatri piggiavimo
  5. viatri piggiavi
  6. liatri piggiavan

Future

  1. mi piggiò
  2. ti ti piggiæ
  3. lê o/a piggià
  4. niatri piggiemo
  5. viatri piggiei
  6. liatri piggian

Subjunctive

Present

  1. che mi pigge
  2. che ti ti piggi
  3. che lê o/a pigge
  4. che niatri piggemmo
  5. che viatri piggiæ
  6. che liatri piggian

Imperfect

  1. che mi piggesse
  2. che ti ti piggesci
  3. che lê o/a piggesse
  4. che niatri piggescimo
  5. che viatri piggesci
  6. che liatri piggessan

Conditional

  1. mi piggieiva/piggiæ
  2. ti ti piggiësci
  3. lê o/a piggieiva/piggiæ
  4. niatri piggiëscimo
  5. viatri piggiësci
  6. liatri piggieivan/piggiæn

Imperative

  1. piggia ti!
  2. piggemmo niatri!
  3. piggiæ viatri!

Past participle

  1. m. s. piggiou
  2. m. p. piggiæ
  3. f. s. piggiâ
  4. f. p. piggiæ

Gerund

  1. piggiando
resòlve

Indicative

Present

  1. mi resòlvo
  2. ti ti resòlvi
  3. lê o/a resòlve
  4. niatri resolvemmo
  5. viatri resolvei
  6. liatri resòlvan

Imperfect

  1. mi resolveiva
  2. ti ti resolveivi
  3. lê o/a resolveiva
  4. niatri resolveivimo
  5. viatri resolveivi
  6. liatri resolveivan

Future

  1. mi resolviò
  2. ti ti resolviæ
  3. lê o/a resolvià
  4. niatri resolviemo
  5. viatri resolviei
  6. liatri resolvian

Subjunctive

Present

  1. che mi resòlve
  2. che ti ti resòlvi
  3. che lê o/a resòlve
  4. che niatri resolvemmo
  5. che viatri resolvei
  6. che liatri resòlvan

Imperfect

  1. che mi resolvesse
  2. che ti ti resolvesci
  3. che lê o/a resolvesse
  4. che niatri resolvescimo
  5. che viatri resolvesci
  6. che liatri resolvessan

Conditional

  1. mi resolvieiva/resolviæ
  2. ti ti resolviësci
  3. lê o/a resolvieiva/resolviæ
  4. niatri resolviëscimo
  5. viatri resolviësci
  6. liatri resolvieivan/resolviæn

Imperative

  1. resòlvi ti!
  2. resolvemmo niatri!
  3. resolvei viatri!

Past participle

  1. m. s. resòlto
  2. m. p. resòlti
  3. f. s. resòlta
  4. f. p. resòlte

Gerund

  1. resolvendo